Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejdet i Strandparken

Et positivt og konstruktivt forældresamarbejde

I forældre skal trygt kunne aflevere jeres barn i Strandparken. 

Samarbejdet mellem jer forældre og det pædagogiske personale skal baseres på åbenhed, ligeværdighed, ærlighed og respekt. 

Vores dialog og samarbejde med jer, har høj prioritet i det daglige. Det er vigtigt for jeres barns trivsel, at I forældre er trygge ved børnehaven.

Det er både jeres og vores ansvar at skabe en daglig kommunikation. Vi fortæller stort og småt fra jeres barns dag, men det er jer som forælder, der kender jeres barn bedst, og derfor er det vigtigt, at I også fortæller om små og store begivenheder hjemmefra. 

Arbejdet med at understøtte jeres barns udvikling, sker både her i Strandparken med vores indsatser,  men i høj grad også med jeres opdragelse, støtte, forudsigelighed og grænsesætning m.m. derhjemme.

I vores arbejde:

  • Tilstræber vi mest mulig nærvær, omsorg og trivsel for jeres barn her i Strandparken.
  • Skaber vi rammer, hvor alle børn mødes ud fra de forskellige forudsætninger de hver især har, og hvor de oplever sig som værdifulde for fællesskabet. 
  • Justerer vi vores pædagogiske indsatser til, så vi tilgodeser børnenes behov bedst muligt.
  • Differentierer vi i vores forældresamarbejde efter barnets, eller familiens behov. I perioder har vi tættere kontakt, og andre perioder, går der tid i mellem.
  • Har vi pædagogiske formål med de forskellige gruppesammenhænge vi sætter børnene i, i løbet af børnehavetiden.
  • Er vi faglige bevidste, og rekvirerer i samarbejde med jer forældre, tværfagligt hjælp hvis  der er brug  for det ud fra barnets behov.
  • Tager vi vores skærpet underretningspligt alvorligt, og handler på de observationer og iagttagelser vi gør os. 

Hvert barn har en kontaktpædagog og stuepersonale, som er de primære samarbejdspartner, men alle voksne i huset,  kender jeres barn rigtig godt.